Kapitel 08 Random act of kindness

Når nu man alligevel går rundt en hel sommer og ikke har råd til at holde mere end en uges ferie og tilmed i den lidt ufrivillige og nudistcamping-agtige ende af skalaen kan man mindst lige så godt spendere tiden på noget marginalt fornuftigt – Så ventetiden, indtil vores dygtige rygsække-dame kom tilbage med vores mega fede rygsække, blev brugt på at finpudse planen for at redde de hjemløse. Desuden var jeg i perioden indirekte tvunget til at arbejde dobbelt fuldtid ved siden af projektet fordi hende teenagefagforeningsdamen kom til at konfiskere alle mine penge, og på den måde var det en anelse hård periode, og det der med at arbejde som vikar på en giftfabrik om dagen, og på et lager om natten var helt ærligt ret opslidende, men altså selv koncerndirektører skal jo betale husleje. Forresten så kommer der her en lille super-influencer-celebrity-secret, allerede lang tid før projektet omhandlede hjemløse og rygsække altså helt tilbage til dengang jeg var i lære som akademisk mange-millionær med smykkeeventyr og superkendt supermodel var jeg så heldig at finde kapitalisternes hellige gral – Vildt nok i grunden for jeg ledte faktisk slet ikke efter den og på den måde var det i virkeligheden lidt tilfældigt. Faktisk tillagde jeg den overhovedet ikke rigtigt nogen væsentlig værdi på daværende tidspunkt og tænkte ikke ret meget videre over det – Udover at den da nok ville være super rar at ha’ på en regnvejrsdag. Nu kan jeg af mange gode grunde ikke afsløre hvad kapitalisternes hellige gral er, og hvis jeg skal være helt ærlig – Og det skal man jo, så tror jeg faktisk også at du ville blive en anelse skuffet hvis jeg nu fortalte dig det – Desuden har jeg lovet en jeg kender ikke at sige alt for meget og man skal jo holde hvad man lover. Jeg har den faktisk endnu, kapitalisternes hellige gral, og det er da bestemt ikke fordi det ikke har været regnvejr siden jeg fandt den skulle jeg da lige hilse og sige. Det er da heller ikke fordi jeg ikke har overvejet at bytte den hellige gral væk undervejs i forløbet… For en sportsvogn eller noget andet lækkert, for sådan nogle graler kan nemlig godt være ret værdifulde, men altså jeg var jo kommet til at love at gralen skulle bruges i en god sags tjeneste – Og man skal holde hvad man lover, det skal man altså…. Desuden så var det heller ikke en Lamborghini. Men inden vi nu for alvor fordyber os alt for meget i andenklasses kapitalist-relikvier, for det kan man nemlig ret hurtigt komme til, så er det blevet tid til at dele rygsække ud for allerede inden vi fik set os om så kom vores helt fantastiske COO (Chief operating officer) – Hende den knalddygtige rygsække-dame tilbage med alle vores rygsække – Og lige til tiden, heldigvis så nåede vi det lige inden det for alvor blev rigtig koldt, og på den måde var det en ret stor succes.

Billedet her er fra Sundholm og nu ved jeg jo ikke om du kender Sundholmen, men det ligger på Amager og er et af flere steder vi besøgte frekvent i forbindelse med projektet, og mest fordi det var et ret godt sted at komme i kontakt med mennesker der er til den lidt hjemløse side, men også fordi de hjemløses landsorganisation SAND ligger der, og dem havde vi jo som tidligere nævnt også kontakt til i en periode. Her kommer endnu en lille super-celebrity-influencer-secret, for før jeg sådan for alvor blev super-influencer, havde jeg et helt almindeligt arbejde mest fordi det nu engang er det som helt almindelige mennesker almindeligvis har. Jeg kan af flere årsager ikke gå alt for meget i detaljer hvad det var for et arbejde, men en del af de opgaver vi udførte krævede PET’s sikkerhedsgodkendelse, hvilket i sagens natur ret godt kunne være en af årsagerne til ikke, at gå sådan alt for meget i detaljer. Anyways – I forbindelse med det her tidligere job havde jeg haft fornøjelsen af at arbejde flere gange på Sundholm hvor opgaven bestod i at gennemgå hele matriklen fra kælder til kvist og fra gulv til loft, og på den måde kendte jeg det ret godt faktisk – Det er på alle mulige måder et lidt underligt sted men på mange måder også ekstremt inkluderende – Fik da i hvert fald tilbudt min fair share af diverse guldbanditter og shots med lakridssmag i den tid projektet stod på. Selvom vi på forhånd havde indgået aftaler med spejderne omkring logistikken i forbindelse med distributionen af rygsækkene og det varme tøj til de hjemløse så følte vi alligevel det var vigtigt og rigtigt selv at dele de første rygsække ud, og at de tilfaldt de personer vi havde haft en eller anden form for kontakt til på den ene eller anden facon og dermed også afslutte og tage afsked med den del af projektet på en ordenlig måde. For det forholder sig rent faktisk sådan at det er langt de færreste koncerndirektører fra erhvervslivets absolutte øverste hylde der bruger det meste af deres tid på at fise rundt for at lokalisere og identificere reelle samfundsmæssige problemstillinger i forsøget på at omsætte det til en for alle fornuftig forretningsmodel – Jeg ved det for jeg mødte ikke en eneste, og helt ærligt så er det også helt utroligt hårdt at rende rundt og være pseudo-hjemløs med de hjemløse så det kan man jo sådan set ikke rigtigt bebrejde nogen. Uanset hvad så var det helt ærligt så opslidende at det på alle tænkelige måder var på tide med en permanent afslutning på den del af projektet sådan vi fremadrettet udelukkende skulle fokusere på planlægningen af den her spejderlejr der var sidste stop inden vi kunne være bekendt at forære hele projektet væk til verdens bedste Christian Stadil. Spejderlejren var på mange måder et afgørende element i planen, vi ville jo sådan set rigtig gerne sælge en hel masse rygsække og spejdere er generelt set, uden at generalisere alt for meget, helt pjattede med at købe rygsække og på den måde var det jo oplagt – Men det var faktisk ikke hovedmålet med deltagelsen på spejderlejren. Det viste sig nemlig at det er med spejderlejre lidt som det er med festivaller og lignende pseudo-monopoliserede arrangementer. Det er stort set umuligt at sælge noget som helst med mindre det er godkendt af ledelsen – Desuden var hele lejren kontantløs. Det betød nu ikke så meget for det var jo faktisk også mere planen at det var spejdersport og Christian Stadil der skulle sælge rygsække – Vores mission gik mest ud på at gøre spejderne skrupforelskede i rygsækkene og forklare konceptet om de hjemløse og fortælle de samme spejdere hvor sej en spejder man er når hjælper andre … Ja og så at prøve en masse teorier af i en lidt større skala. Jeg var mere eller mindre, og helt idiotisk kommet til at bilde mig selv ind, at den eneste legitime måde vi kunne deltage i den her spejderlejr, og dermed få muligheden for at flashe vores toplækre rygsække til kernesegmentet af købsparate superspejdere var, hvis vi bidrog med en eller anden aktivitet af officiel karakter, og eftersom jeg ikke er sådan helt med på spejder-beatet mere så var det absolut mest idiotiske jeg kunne komme op med en skattejagt… For det er jo altid mega spas’t. Altså det var jo ikke meget mere idiotisk end at vi ansøgte lejrledelsen om at få lov til at afholde den her skattejagt og… Ja altså vi fik trods alt lov at deltage. Nu ved jeg ikke om du nogensinde har prøvet at arrangere en skattejagt før, måske for en håndfuld unger eller flere, måske i forbindelse med en børnefødselsdag eller noget andet festivitas, hvis du har vil du helt sikkert vide, at det faktisk er pisse svært at lave en ordentlig skattejagt, hvis altså vi taler om sådan en der kan holde 5-10 unger alvorligt beskæftiget i ret meget mere end 30 minutter. Så det der med lige at strikke en seriøs skattejagt sammen, sådan en der kan underholde 37.000 mennesker i alle mulige aldre og fra hele verden og så i en hel uge, og på forskellige sprog er jo på alle mulige planer totalt uoverskueligt, og hvis du nu, som mig aldrig for alvor har prøvet at arrangere en skattejagt før, så aner man naturligvis overhovedet ikke hvor svært det er – Og til mit held så anede jeg heller ikke at der kom alle de mange mennesker så på den måde var det faktisk ikke specielt svært. Det var til gengæld pisse hamrende dyrt, hvor dyrt siger jeg ikke, men det var alligevel så dyrt at jeg undervejs fik en ret sur opringning fra vores CFO Chief financial officer (Hende der passer på pengene) – Hun sad på sin sejlbåd et eller andet sted nede i middelhavet og ville ret gerne og ret hurtigt ha’ en forklaring på hvorfor koncerndirektøren for et firma der sælger rygsække pludselig spenderer det meste af egenkapitalen på alt muligt der ikke havde ret meget med rygsække at gøre. Det var heldigvis lidt lige meget for det var planlagt sådan, vi brugte resten af alle de penge der var tilbage på at arrangere en skattejagt på en spejderlejr hvilket jo på rigtig mange måder godt kan virke komplet åndssvagt – Det var i al fald det min CFO – Hende der passer på pengene sagde da hun ringede og ja så var der også hende fra SKAT, hun havde tilsyneladende heller aldrig hørt noget så åndssvagt, men altså fraregnet det så var det overhovedet ikke specielt åndssvagt- Desuden var planen alligevel at forære hele virksomheden og resten af molevitten væk til Stadil til sidst og på den måde var det fuldstændigt ligegyldigt om kassen var lidt eller lidt mere tom – Vi kæmpede bare indædt for spejdernes ubetingede kærlighed og ægte kærlighed kan jo ikke gøres op i penge. Jeg ved ikke om du kan huske det, men vi havde undervejs haft nogle ret store udfordringer i forhold til at fjerne værdien af selve rygsækken og dermed minimere risikoen for eventuelle røveriske overfald på de hjemløse, og fordi det var et ekstremt vigtigt hensyn at tage tog det os vildt lang tid at løse, men altså vi fik det løst ved at lave en ret omkostningstung men relativ simpel kombination af print og broderi et sted på rygsækken, et sted som ikke var synligt når man bar den, men altså noget man ikke ellers kunne undgå at se ved almindelig brug. Der stod “RANDOM ACT OF KINDNESS” efterfulgt af et unikt nummer og en tekst hvor der stod noget i retning af, at rygsækken var tiltænkt som en gave til en hjemløs, og at den derfor helst ikke måtte sælges og da under ingen omstændigheder købes. “RANDOM ACT OF KINDNESS” var sådan et koncept vi havde arbejdet med stort set fra starten af, men som lidt mod forventning viste sig utrolig svært at implementere på en nogenlunde fornuftig måde, mest fordi det viste sig enormt besværligt at koge ned til noget der tog under 15 sekunder at forklare på en måde så helt almindelige mennesker rent faktisk forstod det. “RANDOM” betyder jo tilfældig på engelsk hvilket som nævnt danner grundlag for store dele af konceptet inklusiv hjemmesiden her, desværre var vi så økonomisk presset på grund af hende teenagefagforeningsdamen’s uberettigede konfiskation af alle mine feriepenge og samtidig så uendelig træt af havregryn at min kæreste insisterede på at jeg skulle sælge A’et og O’et til nogle brødre… Jeg tror nok de hed Johansen, uanset hvad måtte så måtte vi tage til takke med “RNDM” og helt ærligt ik, så gør det ingenting – Hvis man har set lykkehjulet på flowfjernsyn ved man da også godt, at den gennemsnitlige dansker alligevel bekymrer sig bemærkelsesværdigt lidt om vokaler. Så “RANDOM ACT OF KINDNESS” betyder altså noget i retning af “tilfældig gerning af venlighed” eller “en tilfældig god gerning” – Hvilket på en ret god måde beskrev hvad konceptet helt basalt gik ud på – Det er nemlig altid rart med en kort, klar og genkendelig beskrivelse af konceptet – Siger det bare. Og ikke bare beskrev det konceptet det kombinerede også teorierne vi studerede undervejs i forbindelse med det her rygsække-projekt for selvom vi arbejdede med flere forskellige teorier så handlede det i forbindelse med projektet i særdeleshed om to teorier, teorien om at give fordi det jo basalt set handlede om at give en rygsæk væk, og så teorien om tilfældighed fordi rygsækken tilfaldt til en tilfældig hjemløs – Relativt simpelt faktisk. Havde jeg så bare hørt en anelse bedre efter i folkeskolen i stedet for at sidde og drømme om Lina Rafn i badedragt havde jeg nok vidst, at det der med tilfældighed er en anelse svær størrelse, det viste sig nemlig, at der er ret mange andre der har studeret noget med tilfældighed før mig. Det viste sig da også, at lige præcis teorien om tilfældighed var lidt til den besværlige side for det første er det nemlig helt utroligt svært at bevise om noget er tilfældigt eller ej – For det andet så risikerer man jo at pille ved religionsforståelsen og det var da på ingen måde hensigten. Faktisk spekulerede vi overhovedet ikke over alt det der – Vi ville sådan set bare gerne sikre os, at det var de helt rigtige hjemløse der fik en rygsæk, altså dem der var i overhængende fare for at fryse ihjel – Desuden så fordi studiet af teorien om tilfældighed opstod sådan lidt… Ja lidt tilfældigt så var vi jo lis’som allerede i gang følte jeg. Der var også studiet af de tre grundproblemer – De problemer som udgør alle de problemer alle mennesker har, vi er jo allerede blevet ret enige med os selv om at penge er et af grundproblemerne, eller i al fald ingen penge er et problem. Tiden er også et grundproblem, men fordi det der med tid er helt utroligt kompliceret så har jeg lovet mig selv ikke at gå for meget i detaljer med lige netop det grundproblem – Det er nu ikke fordi jeg ikke vil, men mere fordi det næsten kræver en slags P.hd i sig selv og fordi jeg i den forbindelse ikke lige har tid til flere selvbetalte studier – Var Darwin og Einstein ikke omfattet en forskerordning eller noget!? Det sidste grundproblem er tro, eller det er når det kommer til stykket nok ikke så meget troen i sig selv for det er jo på mange måder menneskeligt fundamentalt, men problemet i forhold til troen opstår nok mere når man forsøger at påtvinge andre mennesker sin egen tro. Nu er det slet ikke sikkert at grundproblemerne sådan i sig selv udgør et problem, det er faktisk langt fra sikkert, at de udgør et problem i kombination, men en ting er ret sikkert, alle de problemer du går rundt og roder med udspringer af et eller flere af grundproblemerne – Selv tak, det var så lidt! Anyways… Vi var jo sådan set i fuld sving med at arrangere en skattejagt…

“Det blev besluttet at gralen skulle deles i ulige dele og ikke overleveres i sin hele. Derfor blev en del sendt med havets tilfældige strømme denne del fyldt med de uendelige drømme. En anden del blev sendt til vejrs og fordelt af de milde vestenvinde – Den sidste del blev gravet ned her til lands og var nu op til spejderne at finde.”