KAPITEL X In nomine Domini

Hånden på hjertet så var det lidt af et hårdt slag, at projektet helt afslutningsvis ikke for alvor fik luft under vingerne, mest fordi vi jo havde brugt ret lang tid og ret mange kræfter på konceptualiseringen, på trods af det, var det for mig ikke den helt store katastrofe, først og fremmest så var det meningen fra start af, at afhænde rygsæk-projektet – Free of charge, mest fordi vi jo bare gerne ville gøre en forskel, og vi som sådan ikke havde en kæmpe ambition om at tjene noget andet end andre. Så tanken om ikke længere, at skulle være koncerndirektør var lidt af en befrielse og næsten blevet et mål i sig selv, ikke fordi det ikke er fedt nok, at være koncerndirektør absolut slet ik’ og da slet ikke, hvis man samtidig får løn. Vi besluttede dog, at forsøge en sidste gang, at få overleveret projektet til en, som havde både midlerne og organisationen til en opskalering, og selvom det var ligeved og næsten så slår det jo ikke for alvor nogen af hesten, og det der med, at komme ridende med hænderne fulde af lækre planer og anden klasses kapitalist relikvier til skandinaviske milliardærer, det var i al fald slut, de var alligevel på kanten til, at være komplet ligeglade med hellige graler uden for sæsonen af den bedste sendetid. Jeg havde jo i forbindelse med studiet af teorien om tilfældighed lige studeret tro så jeg går på det her tidspunkt faktisk lidt rundt og tror, at de fleste skandinaviske milliardærer måske er i den lidt græskkatolske ende af skalaen, men hvem ved, og inden vi konkluderer noget uden at vide os helt sikre skal man som altid passe lidt på med at generalisere…. Stadil er jo for eksempel ikke græskkatolsk, men sådan mere Buddhist, det fortalte han da i al fald selv til både mig og Bolette – Altså lige inden jeg var ved ikke at købe noget skov. Nu vi er ved skov… Så endte jeg på en eller anden måde faktisk op med et “Riktigt fint skogsområde med kvalitetsskog någonstans” – Det er bare sådan noget, der sker når man tuller rundt og brainstormer på svensk med svenske milliardærer, ham kongen af Skåne tilbød mig for øvrigt en næsten helt ny Koenigsegg i bytte for den hellige gral, og jeg ville nok lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke overvejede det et kort øjeblik for det gjorde jeg, men jeg havde jo lovet, at gralen skulle bruges i en god sags tjeneste… Og man skal jo holde hvad man lover – Desuden så havde jeg allerede for lang tid siden lovet mig selv en Lamborghini så det med den Koenigsegg blev desværre ikk’ lige til noget, men fed – Det var den! Anyways – Det var tid til, at gøre status og der var på daværende tidspunkt ingen af de involverede investorer der havde en umiddelbar interesse i, at skyde flere penge i virksomheden, dels fordi det fra starten af mere var et projekt og lidt af et eksperiment, og som på nuværende allerede havde kostet ret mange penge og så også fordi jeg selv ikke havde flere penge, og faktisk ikke havde haft det længe, og på den måde gav det heldigvis sig selv. Så herefter bliver hele det lidt mondæne kontor med alt hvad der dertil hører, minus vandkig selvfølgelig, men inklusiv kommandocentral, verdens mest cool og kæmpestore installationskunstværk der sammen med en masse andre effekter, og sidst men overhovedet ikke mindst… Resten af kapitalisternes hellige gral, det bliver alt sammen pakket forsigtigt ned i en container, som derefter bliver omhyggeligt forseglet og herefter placeret midt ude i det “Riktigt fine skogsområde fyldt med lækker kvalitetsskog et eller någonstans“, og her får den hellige gral så ellers lov til, at stå og passe sig selv og gro til. Imens fejrer vi min fratrædelse som koncerndirektør, og det gør vi ved at afholde sådan en fest man på Copenhagen Business School ville kalde en frivillig likvidation, det vil sige, at man lukker sin virksomhed ned efter, at have overholdt alle eventuelle indgåede kontrakter og aftaler samt betalt alle kreditorer og/eller andre interessenter deres tilgodehavende om de måtte ha’ et, og når man holder sådan en slags fest er det helt sikkert advokaterne, der hygger sig mest – Vi skyldte ikke nogen noget, og alligevel skulle advokaten lige ha’, hvad der svarer til et halvt sommerhus på den spanske solkyst, forstår ham jo godt, det er trods alt en del federe end, at ha’ til et halvtamt rækkehus på den danske østkyst… Hustlers! Og således kunne jeg ret nemt ha’ afsluttet historien om, hvordan vi forsøgte at redde nogle hjemløse fra at fryse ihjel om vinteren imens de fleste andre var lidt mere ligeglade i betrækket – Men helt ærligt så ville det jo på mange måder være en pænt nederen afslutning på en efterhånden halvlang historie så det går jo bare ikke – Jeg ved heller ikke om du kan huske det, men det hele startede jo faktisk som en drøm om et eventyr og ægte eventyr slutter per definition med noget i retning af – “Så levede de lykkeligt til deres dages ende” det ved alle og enhver, der er vokset op med H.C. Andersen – Ja og på den måde er vi jo ikke helt eller faktisk langt fra i mål endnu, desuden er det overhovedet slet ikke en historie det er jo mere en slags P.hd. for man får jo ikke en doktorgrad forærende bare fordi man render rundt og hjælper folk med at holde varmen – Det forstår jeg skam godt! Det blev herefter besluttet at gemme gralen væk et lidt tilfældigt sted som ingen ville finde – Undtaget var den del, som på forhånd var sendt med hjælp fra venlige vestenvinde. En del gik også til en forstads-fortids hip hop danserinde, men ellers lå gralen bare gemt indtil tiden selv mente, at den var inde. For tiden lader sig ikke bare teori’sere ej heller gør tilfældighed – Hvordan man løser gåden er der ingen, der rigtigt ved, det ved man til gengæld med ret stor sikkerhed. Men først og før man kan tøjle magten fra et bæger, er der endnu en vigtig lære, den er godt nok på latin og det er nok lidt sværere. Quod est superius est sicut quod inferius, et quod inferius est sicut quod est superius. – Når først man forstår netop det, vil man hurtigt kunne se, hvis man skal redde verden – Er det første man må ændre, ik’ sin egen færden? Såee….Hvad så nu? Ja jeg ved det sgu ikke for jeg er pænt træt, mest af ikk’ at sove, og når man er så grundtræt som jeg var på det her tidspunkt er det helt umuligt at tænke klart, og hvis man først når dertil så kan man hurtigt risikere, at havne i nogle lidt dumme situationer – Siger det bare…. Igen. Jeg trængte først og fremmest helt utroligt meget til, at få det hele lidt på afstand… Jeg trængte til alt muligt faktisk for jeg var i underskud over hele pladen. Jeg trængte til, at ha’ et nogenlunde normaliset arbejdsliv igen og med en nogenlunde human arbejdstid og løn – Så trængte jeg enormt meget til krebinetter med stuvede ærter og gulerødder, eller bare et eller andet end noget med rugbrød – Så trængte jeg til at bruge al min tid med min datter og min kæreste, som jo var de virkelige ofre, for det fravær en 120 timers arbejdsuge nødvendigvis må føre med sig… Det kræver en del at kompensere for tre meget lange år med havregryn og ondt i maven over de uendelige spekulationer om hvorvidt der mon var råd til husleje til den første i måneden – Det var sgu ikke specielt spas’t. Heldigvis havde jeg jo lige fået en del nye venner i forbindelse med det lidt kaotiske business-møde i Sverige og en af de ting der følger med verdensklasse-gourmet-pindemadder er gode råd – Hvis man altså er typen der gider at lytte, og sådan en type er jeg – Jeg mener jeg havde da højst tænkeligt stadig lyttet på både Stadil OG Bolette lige indtil nu – Hvis altså ikk’ de lidt pludseligt besluttede sig for at forsvinde i det samme øjeblik jeg kom til at interagere med ham den skånske milliardær-konge… Han gav mig til gengæld det bedste råd han kunne komme op med og det var noget i retning af “lyssna här ung jedi, du måste vara med i bygget om du verkligen vill tjäna pengar, byggbranschen det är där pengarna är.” – Og når nu man lige står og ikke selv har råd så er det alligevel rart på en måde, at få råd af andre, og specielt af sådan en succesfuld forretningsmand, sådan en med egen skov og alt. Lige på det tidspunkt lød byggebranchen til, at være den helt rigtige løsning på den situation jeg stod i for, hvis det var som ham svenskeren sagde, at det var i byggebranchen pengene for alvor lå, så lød det som lige noget for mig så derfor går jeg da straks i gang med at bygge sådan et lejlighedskompleks på indre Nørrebro i København – Det var sådan set mere noget med at sætte lamper op, lave gipsvægge og slibe gulve end det var en egentlig entreprise, men jeg var fuldstændig ligeglad om jeg skulle slæbe cement eller sætte døre op – Det eneste der betød noget var om der uden problemer blev råd til husleje, ny madpyramide og julegaver, det var i al fald det min kæreste sagde. Det viste sig faktisk, at være et udmærket pseudo-royalt råd, det der med byggebranchen, for selvom sådan nogle byggeopgaver er svært tidsbegrænsede så oversteg indtægten for første gang i næsten tre år udgifterne og det gør det på en eller anden måde bare så meget nemmere at slappe af i fritiden – Som iværksætter kan man nemlig ikke for alvor slappe af i sin fritid for man har stort set ingen, så alene det igen, at ha’ en var sådan WOW! Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det var et drømmejob sådan at slæbe ting rundt på en byggeplads hele vinteren, men det var et job og jeg fik da chancen for at tale både lidt polsk og rumænsk, desuden gjorde jobbet det muligt for os at holde juleaften for første gang i årevis, og på den måde var det alt sammen helt perfekt – Desværre sluttede byggeriet inden det rigtigt blev jul så på den måde var det ikke en holdbar løsning i længden. Julen er jo som bekendt hjerternes fest og er der noget der ligger ret højt på på listen over ting, der kan få vaskeægte kvalitetsforældre til at føle en oprigtig lykkerus så er det når ens børn får et af sine største ønsker opfyldt – Altså hvis det er sådan noget de for alvor har ønsket sig, eller endnu bedre, jeg ved ikke om du har prøvet det, men hvis man får noget som man overhovedet ikke vidste, at man ønskede sig, men så alligevel…. ja får, og det så samtidig viser det sig, at være den bedste gave af dem alle, DET er en god gave. Lige den her juleaften opstår der endnu et fikspunkt, for det viser sig, at jeg helt ud af den dejlige himmelblå, får verdens bedste julegave, jeg husker det helt klart, for den var nemlig fra min datter og lige præcis sådan en gave jeg overhovedet ikke anede jeg havde ønsket mig – Det eneste, der stod øverst på min ønskeseddel det år var nemlig et stabilt job med en stabil indtægt og med lidt held fritid nok til at skrive en slags P.hd. så lige da jeg pakker min gave ud, som viser sig, at være meget mere en tegning end et egentligt straks-job med løn til overenskomst bliver jeg sådan….Woah! – Mind Blowing! Det var nu ikke så meget tegningen i sig selv, eller tegningen var jo ret beset gaven, så det var selvfølgelig ret meget tegningen i sig selv, men i øjeblikket var det i langt højere grad følelsen det gav i maven da jeg fik gaven, og der var den jo altså stadig pakket ind så jeg vidste allerede inden jeg blev vildt glad for tegningen slet ikke, at det var en tegning – Her skal man måske også lige huske på, at jeg faktisk heller ikke ønskede mig en tegning i første omgang, og at det alt sammen på den måde kom som lidt af en overraskelse – Men det er lige præcis det de absolut bedste gaver de kan, de kan i den grad feje benene væk under en…. Det var til gengæld ikke en helt almindelig tegning, det viste sig nemlig meget mere, at være tegningen til noget meget større – Det vidste jeg godt nok ikke på det tidspunkt, så i stedet for at være helt ekstatisk bruger jeg resten af juleaften, ja faktisk det meste af juledagene på, at komme op med en god idé til hvordan man kan kombinere resterne af den hellige gral med den der helt fantastiske lykkerus-følelse, der opstår når man helt uventet modtager verdens bedste gave, sådan en gave, der kommer lige fra hjertet af <3 Nå men… Jeg fik faktisk også det, der stod øverst på min ønskeseddel, nemlig et stabilt job med en stabil indtægt og med næsten fritid nok til at skrive en slags P.hd. – Eller det viste sig, at den gave jeg havde ønsket mig mest mere var den direkte genvej til en depression krydret med en halv midtvejskrise, og da motorvejen til helvede var helt uden afkørsler og når gaven tilmed ikke kunne byttes så… Ja var det faktisk en rigtig shitty gave – Så man skal virkelig passe på hvad man ønsker sig, det skal man altså, for man risikerer jo bare, at ende op med at få det. Og her slutter min Ph.d så endelig langt om længe… Men fordi det hele jo startede som lidt af et eventyr så slutter det hele i sagens natur også som et eventyr – Nemlig med en helt lækker færdig plan for hvordan vi for alvor kan gøre verden til et bedre sted og allesammen leve lykkeligt til vores dages ende – Det kom jeg jo til at love og selvom det var i kampens hede skal man holde hvad man lover, det viser sig i øvrigt, at prisen for at gøre verden til et bedre sted er meget mindre end man skulle tro – Siger det bare. Og da den her pseudo-Ph.d helt grundlæggende var lidt tilfældig og på en eller anden måde kom til at handle om hvordan man kan drive virksomhed og samtidig tjene penge på at fjerne plastik fra vores verdenshave, skabe mere biodiversitet og ellers kan få ryddet lidt op der, hvor der ellers trænger mest – Så føler jeg ærlig talt ikke på den måde, at jeg behøver at forsvare den ret meget, jeg mener hvad er alternativet… Flere Boletter? Så hvis du har lyst til at være med til at gøre verden til et lidt bedre sted så må du endelig sige til – For helt ærligt så er det meget nemmere hvis man er nogle stykker eller endnu flere faktisk og der er helt sikkert brug for dig – Siger det bare. Hvis du mere er sådan en investor-agtig type på jagt efter det næste guldæg så er jeg på alle måder også åben for dialog – Du ka’ få en pæn del af den hellige gral og tegningen til noget meget større hvis altså du har lyst til at være med på holdet og helt ærligt så er det altså meget billigere end man skulle tro, og jeg lover dig, at jeg skal gøre hvad jeg kan for at det bliver en succes, men så skal du også love at være seriøs for jeg magter ikke flere underfinansierede planer…. Siger min kæreste bare!