I TEORIEN SÅ…Del I

A L B U M:
Kunsten at gøre verden til et lidt bedre sted.
Track 5 – I teorien så…Del I
(Soundtrack til historien “En slags Ph.d.“)

TEKST:

Det er bare sådan noget pis når
Man er underfinansieret.

For!

Der blev sgu alligevel konsumeret.
En del gifler og guld banditter.
Vi var der jo ret tit og
Det faktisk meget rart.
Dele ud af tilfældige morgengaver.
Til dem med tomme maver.
Det hitter – Åbenbart med
morgenmads snitter – Det klart.

Og så lige inden solen den for alvor titter.
Frem og tilbage kun er helt at forsvinde.
Ud i de lune, milde, Københavnske morgen vinde.

For

Ude af øje ude af sind.
EY!
Inden længe kan man ikke længere.
Kende en hjemløs mere.
I solens klare lys blænder man nemlig ind.
Og så er man ik længere så nem at finde.

Står på en helt igennem gennemsnitlig forstads station.
Venter på Jørgen som jeg har lært at kende – Men.
Chancen for at han overhovedet dukker op.
Mellem en til en halv million – Spændende.
Det bare en intuition for det ikke til at vide og

Jeg Er i al fald ved at løbe tør for tålmodighed og.
Har allerede ventet vildt længe.
Tænker han får et kvartér det max!
Så gider jeg ikk’ at vente mer!
Hjemløse argh!
Totalt aftale, Ustabile.
Måske – Måske ikke.
Men helt sikkert lidt labile.

Så da der er gået cirka fem minutter.
Eller sådan noget kommer han endelig.
Væltende ud af toget, Let genkendelig. yo!
En kæmpe hund i hånden og en elefant i den anden.

Heey!

Min helt nye, men gamle hjemløse ven.
For fanden, Jørgen – Mand.
Godt at se dig igen. ey!

Jørgen synes da også at vi sku’ gøre noget.
Som han sagde:.
“Man kommer altid derhen hvor man skal.
Kræver bar’ – Man går væk derfra.
Hvor man allerede har – været.
Male et nyt billede på et nyt blankt lærred.
Af en anden virkelighed – Et nyt og bedre sted.
Man skal i al fald da ikk’ gi op – Ikke stop.
Blive ved med at kæmpe.
Så skal det hele sgu nok gå – Det tror jeg på.“

Så vader vi rundt i området.
Der hvor Jørgen var vokset op.
På skolen hvor han havde gået.
Der hvor han havde boet.
Jørgen han fortæller imens vi spadserer.
Gennem de uendelige forstads parceller.
Om alle dem der var og dem der måtte tage herfra.
Og ikke er her mere.

Og Jørgen han forklarer – Hvordan det var.
Dengang og hvor han kommer fra.

En direkte dokumentar.
Historien helt vildt bizar.
En historie om svigt og
En opvækst uden mor og far.
Ingen voksne til at sige fra.

Ey!

Survivor of the fittest.
Fucking Darwinistisk.
Måske bare fatalistisk.

Uanset hvad det nu end er.
Så Det lige på grænsen til at være Grænseløst trist.

Ik’?